Historisk og velbeliggende cafe/restaurant i Randers centrum udlejes

Tidligere Cafe Blicher i Gråbrødrestræde

Ikonisk café
Er du godt kendt i Randers, har du selvfølgelig hørt om Café Blicher, der i årevis har prydet Den centrale adresse Gråbrødrestræde 7 lige i hjertet af byen. Her har randrusianerne nydt mangt et måltid mad, en farverig drink eller en stærk kop kaffe - både indvendigt, men også under åben himmel ved det store udendørs serveringsområde. Som et af de få steder i Randers by, er det muligt fra tidlig formiddag til sen aften at nyde solen, mens der indtages en let anretning eller en Aperol Spritz. Et populært spot i sommervarmen.

Nu har du mulighed for at overtage den tidligere Café Blicher med både inventar og indretning; Og du kan bestyre caféen helt som du ønsker. Stedet har været drevet som klassisk café, men der foreligger 02-bevilling.

Fra indgangspartiet følger man det lille vindfang ind i det store restaurationslokale, som emmer af hygge og byder på ca. 48 veletablerede spisepladser fordelt i det store rum. Det åbne køkken skaber en særlig stemning og den lange bardisk giver god mulighed for betjening af kunderne.

Lejemålet er i god stand og har flere kundetoiletter, mindre personalerum samt ca. 50 ude serviceringspladser mod Gråbrødestræde. Der er også et 50 kvm kælder med plads til både lager- og kølerum.

For yderligere information kontakt Annette Dam på tlf. 3131-4517.

Lejevilkår:
Lokalestørrelse: 231,5 m2
Månedlig husleje: 24.000 kr.
A-conto andel af drift pr. mdr.: 3.400 kr.
A-conto andel af varme pr. mdr.: Betales ud over lejen
Betaling: Månedsvis forud
Regulering: Nettopristal, dog min. 2%
Depositum: 6 mdrs. husleje
Moms: Lejemålet tillægges moms
Opsigelse: 6 mdr., dog tidligst 2 år efter overtagelsen

Inventar, indretning og løsøre kan ny lejer vælge mellem 3 forskellige alternativer:

1. Leje af inventar, indretning og løsøre, pris 2.500 kr./mdr.

2. Kontakt køb af inventar, indretning og løsøre, 150.000 kr.

3. Kreditkøb af inventar, indretning og løsøre med afvikling over 5 år og årlig rent på 7,5%.

Inventar og indretning kan evt. suppleres mod individuel aftale mellem lejer og udlejer.

Se lokationen på Google Maps


Vis på Google Maps